Toftehaven Plejecenter

Plejecentret Toftehaven har gennemgået en gennemgribende modernisering, hvor forplads og atriumgårde samtidig blev opdateret. Med adgang fra Nygårdsvej mødes brugere og besøgende af et lille torv, afgrænset af en lav havemur i gule tegl. Bag muren findes lommer med plads til ophold og et cirkulært spejlbassin. Belægningen på pladsen består af sorte chaussésten. Fladen brydes af smalle striber af bordursten. Beplantningen er lys med lette birketræer, buskroser og høje græsser og giver en frodig ryg for ophold. Bygherre: Ballerup Kommune Klient: Vilhelm Lauritzen A/S Status: færdiganlagt 2006